Det er vigtigt, at vandmålere er opsat korrekt, så der kan udføres reparationer og aflæsninger.
Vær opmærksom på at opsætning af skabe og andre møbler omkring vandmåleren ikke er hensigtsmæssigt, da det kan hindre adgangen til vandmåleren. Det er grundejeres ansvar at sørge for at installationerne kan tåle udskiftning af vandmåler.
Check hanen før måleren
Den hane/ventil, der er placeret før vandmåleren, skal fungere, så der kan lukkes for vandet i forbindelse med udskiftning af vandmåler.
Kan ventilen/hanen ikke lukkes, bør der tilkaldes en vvs’er, så ventilen virker, før der laves aftaler med vandværket om målerudskiftninger.
Vandværket har ikke ansvar for rørinstallationer på ejendomme og må derfor ikke reparere sådanne ventiler.